NY GRAFIK med stjerne og dansk tekst

Kapitel 1 - Paris/Marais

Arlette og familie før krigen

Den jødiske familie

Arlette Levy blev født 20. juni 1924 og voksede op i det jødiske Marais-kvarter i Paris som lillesøster til den 11 år ældre bror Lucien. Hendes mor og far, Yvonne og Edouard Levy, var blevet gift i 1911 og flyttede derefter ind i den 2. sals lejlighed i Rue Elzevir nummer 11 bis, som efterfølgende blev Arlettes barndomshjem. Det var en fin lille lejlighed med to store stuer, to værelser samt køkken og bad – dog uden varmt vand. Arlettes far arbejdede i et firma, der solgte parfume. 

Arlettes mor passede hjemmet og børnene. I 1915 måtte Edouard forlade hjemme for at gøre tjeneste under som soldat under Første Verdenskrig. Han fik rang af korporal. Yvonne måtte derfor tage arbejde i den hatte-butik, som hendes svigerfar havde i kvarteret. Efter krigen vendte Edouard hjem og kunne nyde godt at sin status som krigsveteran. Han tjente lidt ekstra penge ved at gøre tjeneste ved hjemmeværnet i Paris.

Arlette - 19280_2

Barndomsliv

Arlette Levy fik kælenavnet Nany og gik i folkeskole ikke langt fra hendes hjem i Rue Elzevir og holdt meget af at lege med sine legekammerater i det store parkområde nær hendes hjem, der hedder Place de Vosges – byens ældste plads. Arlette havde en tryg barndom og familien levede som en ganske almindelig fransk familie. Selvom familien på papiret var jødisk, betød det ikke noget i forhold til deres liv. De spiste svinekød og gik helt almindelig klædt.

Arlette - 1930-2_2

Den jødiske forbindelse fyldte så godt som ingenting i familiens liv, det var kun Arlettes far, Edouard, der et par gange om året kom i kvarterets jødiske synagoger. Derfor blev familien Levy ikke personligt bekymrede, da Hitlers tropper trængte ind i Polen i 1939. Edouard, der var blevet 54 år, da Anden Verdenskrig brød ud, følte sig sikker, netop fordi han havde kæmpet for fædrelandet under Første Verdenskrig. Men historien skulle vise sig at udvikle sig på en helt anden måde.